Maling af vægfliser med polyurethan
Maling af vægfliser – er det en mulighed? Ja. Så kort kan det siges. Dine fliser på badeværelset, i bryggerset eller i køkkenet kan males, så de får nyt liv.
Ærgrer du dig over den farve, din vægfliser har? Hvad enten det er i køkkenet, på badeværelset eller måske i bryggerset? Det er en bekostelig affære at skifte dem. For ikke at nævne den besværlige side af det omfattende arbejde. Heldigvis er der en anden løsning: Maling af fliserne.
Med maling af fliser giver du fliserne nyt liv uden, at det koster spidsen af en jetjager. Samtidig kan du selv bestemme farven ud fra et fornuftigt udvalg, og du er derfor ikke underlagt tidens trends.
Det er dog vigtigt, at du er klar over, at maling af vægfliser ikke er det samme som maling af væg. Du skal bruge en anden type maling, og du skal have fuldstændig styr på håndværket, hvis du kaster dig over projektet på egen hånd.
Vil du være helt sikker på et flot og professionelt resultat, kan du med fordel få hjælp af en fagmand. Og det er her, Emaljespecialisten kommer ind i billedet. Vi har nemlig mange års erfaring med blandt andet maling af vægfliser.

Maling af vægfliser: Polyurethan er det bedste middel
Hos Emaljespecialisten har vi udvalgt få produkter, som vi har brugt mange år på at lære indgående at kende. Nemlig polyurethan og epoxy.
Hvor epoxy er yderst velegnet til gulvfliser – også på badeværelset – er polyurethan exceptionel, når det kommer til maling af vægfliser. Det holder nemlig bedst på den lange bane, og det er et produkt, der ikke gulner med tiden.
Vi bruger to forskellige metoder til maling af vægfliser:
1) Maling med sprøjtepistol
2) Maling med malerrulle
Når du skal vælge den ene eller den anden løsning, skal du overveje dine ønsker til finish og resultat.
Med sprøjtepistolen får du et fint og ensartet look uden spor fra malerrullen – til gengæld er hvid den eneste farvemulighed. Dog kan du vælge mellem højglans og silkeglans.
Vælger du, at dine vægfliser skal males med malerrulle, udvider du farvemulighederne til at bestå af den fulde RAL og NCS farveskala. Desuden kan du vælge mellem mat, silkeglans og højglans som finish.
Dine gulvfliser kan også males
Er det ikke kun maling af fliserne på væggen, du er på udkig efter, men også maling af fliser på gulvet? Det er ikke noget problem – begge dele kan klares. Du skal bare være opmærksom på, at det er to forskellige processer.
Hvor maling af fliser på væg foregår med polyurethan, er epoxy langt bedre til gulvet. Særligt hvis der er tale om et badeværelse, hvor gulvet alt andet lige bliver udsat for store mængder vand.
Vil du høre mere om dine muligheder, eller ønsker du at få et tilbud på maling af vægfliser og/eller gulvfliser? Så skal du ikke tøve med at kontakte os.