Reparere emalje badekar

– hvad, hvem og hvordan?

Reparere emalje badekar; er det lige så let, som det umiddelbart lyder? Det kommer an på, hvem du spørger. Læs med, og få et indblik i processen. Så kan du selv vurdere, om det er noget, du tør kaste dig over på egen hånd.

At reparere emalje på et badekar kan være præcis så let, som det lyder. Hvis du har det rette udstyr, kender dine materialer og ikke mindst har prøvet det mange gang før. Og med ”let” mener jeg ikke, at det kan gøres på nul komma fem. Det er en omstændelig proces, der kræver en del forberedelse, men hvis man ved, hvad man gør, bliver resultatet også derefter. Så får du en helt ny overflade på dit badekar, så det fremstå flot og velholdt.

Men inden vi dykker ned i, hvordan en reparation af emalje foregår, så lad os tage et kig på, hvad en re-emaljering egentlig er, og ikke mindst hvem der kan udføre den (og om du kan gøre det selv).

 

Reparere emalje badekar = re-emaljering

En reparation af emaljen på dit badekar er en proces, der også går under navnet re-emaljering. Navnet hentyder til det materiale, der tidligere blev anvendt til istandsættelsen, nemlig emalje. I dag er det ikke længere det foretrukne produkt, da der findes mere moderne materialer, som egner sig bedre.

Jeg anvender polyurethan til reparation og renovering af badekar. En to kompents-maling udviklet af en af de førende producenter på markedet. Selve teknikken hvor jeg re-emaljerer badekarret er udarbejdet og finpudset af den hollandske distributør af polyurethanen, så den passer til det nordiske marked, og jeg er både certificeret deri og har mange års erfaring med udførelsen.

Og hvad betyder det?

Det betyder såmænd, at du – hvis du hyrer mig til at reparere emaljen på dit badekar – får et flot og professionelt resultat, der holder i mange år.

 

Reparere emalje badekar

 

Kan du selv reparere emaljen på dit badekar?

Er du typen, der har hænderne skruet rigtigt på, og er du ikke bleg for at kaste dig over ethvert gør det selv-projekt? Så overvejer du nok også, om du kan reparere emaljen på egen hånd.

Og ja, det kan du såmænd godt. Jeg kan bare ikke garantere for resultatet. Den emaljelak du kan købe i dit lokale byggemarked er ikke i samme kvalitet, som den jeg anvender. Samtidig skal den påføres med malerrulle, hvilket giver risiko for helligdage og løbere. Modsat bruger jeg en professionel sprøjtepistol og lakerer badekarret over flere omgange med et meget tyndt lag – præcis som hvis en autolakerer lakerer en bil.

Du kan nok høre, hvor jeg vil hen. Jeg anbefaler ikke, at man kaster sig over en re-emaljering på egen hånd, medmindre man har erfaring med produktet.

 

Processen bag en re-emaljering

Har du besluttet dig for at kaste dig over reparationen på egen hånd, eller er du bare nysgerrig på processen? Den kommer her:

  • Løs emalje og silikonefuger fjernes.
  • Badekarret rengøres, afsyres og affedtes.
  • Ridser og skrammer repareres.
  • Karret slibes, så overfladen bliver plan.
  • Bunden støvsuges, og badekarret rengøres på ny.
  • Vægge, gulve og armaturer dækkes af.
  • En patenteret hægtegrunder påsmøres.
  • Badekarret sprøjtemales to gange med grunder efterfulgt af hærder.
  • Emalje påføres med sprøjtepistol over fire omgange efterfulgt af hærder.
  • Der ryddes op og gøres rent.

Tilbage er der vist kun at sige god fornøjelse med arbejdet. Hvis du fortryder, står jeg klar til at hjælpe.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top